Føtex har gjort det nemmere at spise sundt og varieret i en travl hverdag. På Føtex’ hjemmesider finder man nemme madplaner og lækre opskrifter, der er udformet med henblik på at gøre det nemt og hurtigt hele vejen fra indkøbsvognen til stegepanden.
Madplan
Det kan være svært at få tid til det hele i en travl hverdag, men med Føtex’ madplan behøver aftensmåltidet ikke længere lide under presset fra lange arbejdsdage og diverse fritidsaktiviteter. Hver uge lægger Føtex en ny madplan frem på hjemmesiden med spændende og inspirerende opskrifter fra hele Verden. Mandag kan man for eksempel tage et smut til Mexico og prøve en krydret chili con carne for derefter at tage til Thailand om tirsdagen og smage lækre fishcakes med agurkesalat. Madplanen kommer komplet med opskrifter samt indkøbslister, der er lige til at printe ud og tage med i forretningen.
Opskrifter
Slip for at spendere formuer på dyre kogebøger. Føtex tilbyder et væld af spændende og sunde opskrifter. Der er noget for enhver smag, og Føtex har gjort det nemt og overskueligt ved at inddele opskrifterne i forskellige kategorier. Som børnefamilie kan man for eksempel med fordel klikke forbi sektionen med børnevenlige opskrifter såsom forskellige slags burgere og sunde smoothies, og med alle opskrifter følger der en udførlig indkøbsliste, så man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad man skal have med, næste gang man skal ud at handle.
Ugens tilbud
Er man træt af en postkasse proppet med reklamer, kan man med fordel klikke forbi Føtex’ hjemmeside, hvor man altid kan se ugens tilbud. Man kan både bladre igennem den aktuelle tilbudsavis virtuelt samt den kommende uges tilbudsavis. Derudover har Føtex også gjort det muligt at se tilbuddene fra de enkelte afdelinger af butikken, og man kan sågar søge efter de specifikke varer, man lige står og mangler, for at se, om der skulle være penge at spare. Alt sammen er med til at gøre det nemt og hurtigt at danne sig et overblik over ugens tilbud.